FYNS ENERGI & VVS

Varmepumper

Fyns Energi og VVS leverer og monterer varmepumper i Odense og på hele Fyn. 

Med en varmepumpe kan du hele året rundt gøre brug af den energi der findes i jorden eller luften. 

Varmepumper kører på el, men for hver kWh din pumpe bruger, får du 3-4 igen i varme.

Det er derfor en både effektiv og økonomisk varmetype – især for dig som idag bruger olie eller elvarme.

Der findes 3 forskellige typer varmepumper som hver har sine fordele. Jordvarmepumper, Luft til luft varmepumper og Luft til vand varmepumper.

Jordvarmepumper​

Jord til vand varmepumpen er den mest effektive og bedste totalløsning hvis du ikke vil gøre brug af andre varmetyper. Ved etablering graves en slange et stykke ned i jorden og jordvarmepumpen kræver derfor, at du har et nogenlunde stort udendørsareal at gøre brug af. Om sommeren bliver jorden opvarmet og denne varme og energi lagres i jorden. Ved hjælp af den nedgravede slange kan du ved at pumpe vand igennem, udnytte jordens varme som så bliver sendt til dine radiatorer og din varmtvandsbeholder inden for i huset. Det fungerer hele året rundt og er meget billigt og nemt i drift.

Læs mere her

Luft til luft varmepumper

Ved hjælp af en udendørs kompressor udnyttes naturens energi til varme inde i huset. Pumpen sender varm luft ud i rummet og de nyeste modeller kan dække et rigtig godt område og er billige i drift. For mange, er en luft til luft varmepumpe til sommerhuset et rigtig godt valg, da det umiddelbare alternativ er elvarme som er meget dyrt og ikke særligt miljøvenligt.​​

Luft til vand varmepumper

Luft til vand varmepumpen fungerer lidt ligesom jordvarmen, dog uden at du skal grave slanger ned i grunden. Den udnytter energien i luften via en kompressor og overfører så varmen til dit hus. I forhold til jordvarmepumpen er det umiddelbart noget billigere at etablere, men du får desværre heller ikke samme høje effektivitet og vil i længden ikke kunne spare de samme penge. Denne pumpetype er derfor mest velegnet til mindre huse hvor der måske ikke er så meget plads.

Læs mere her

Hvad kan jeg spare med en ny varmepumpe?

Alt afhængigt af dit hus og behov er det meget forskelligt hvad du kan spare med en varmepumpe. Langt de fleste der overvejer at investere i en varmepumpe, har enten oliefyr eller elektrisk varme i forvejen og det er også her at du har flest penge at hente. Bruger du olie eller naturgas kan du typisk spare op til 10000 kroner årligt på din varmeregning. Bruger du el, vil der være endnu flere penge at hente!

Varmepumpe installation og priser

Først og fremmest bør du finde ud af hvilke muligheder dit hus giver dig. Har du en stor grund og mange rum der skal opvarmes, bør et jordvarmeanlæg bestemt overvejes. Et jord til vand anlæg koster op imod 100.000 kroner at etablere alt inklusive, men skal ses som en rigtig god fremtidig investering hvor du vil have tjent pengene hjem efter 5-6 år. Det kræver meget lille vedligeholdelse og er meget økonomisk i drift, både for dig og miljøet.

Er grunden og behovet noget mindre kan luft-luft eller luft-vand pumperne være en god mulighed. En luft-luft varmepumpe koster omkring 20.000 kroner inklusiv montering og er derfor nem at komme igang med. Luft-vand pumpen koster noget mere og vi anbefaler at du tager en snak med os, hvis du overvejer denne varmetype. På energistyrelsens hjemmeside finder du desuden rigtig meget god information om varmepumper generelt. Læs mere her

Uanset hvilken type varmepumpe du skulle være interesseret i, er vi hos Fyns Energi og VVS klar til at hjælpe dig. Hvis du lader os levere din nye varmepumpe kan du være sikker på en ordentlig service og den rigtige rådgivning. Vi kommer meget gerne ud til dig og ser på hvad der vil være bedst for dig og dit hjem.​

MODTAG ET​ UFORPLIGTENDE TILBUD!

Har du spørgsmål, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Så tøv ikke med at kontakte os, så svarer vi inden for kort tid. 

Vi gør altid mit absolut ypperste for, at du bliver tilfreds og får noget af det bedste håndværk på markedet. 

Her i forretningen er mottoet nemlig: Alle fortjener godt håndværk!

Vi besvarer henvendelser inden for 48 timer.​​

 
 
 
Tilføj billeder af opgaven *
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt os

Fyns Energi & VVS

Telefon: 40 33 66 13

E-mail: br@fyens-vvs.dk

Adresse:

​Rådyrløkken 127, ​5210 Odense NV

​​Åbningstider: 07.00-16.00​

Her bor vi: Odense

CVR-nummer: 40926496